-
1 i sista hand
viimeksiviimeviimeinenviime kädessä -
2 sista
ubøjeligt adjektiv1. sidsteJag var den sista kvinnan han älskade, berättade A.C. för journalisten
Jeg var den sidste kvinde han elskede, fortalte A.C. til journalisten
Siste man släcker och låser (siste=maskulin form)
Sidste mand slukker og låser, lukker og slukker
Få det sidste ord, få slutreplikken i en diskussion og dermed tilsyneladende være den sejrende
I sista ögonblicket, nätt och jämnt i tid
Det sidste ord er ikke sagt, sagen er ikke afgjort
-
3 sista
ubøjeligt adjektiv1. sidsteJag var den sista kvinnan han älskade, berättade A.C. för journalisten
Jeg var den sidste kvinde han elskede, fortalte A.C. til journalistenSiste man släcker och låser (siste=maskulin form)
Sidste mand slukker og låser, lukker og slukkerSærlige udtryk:Få det sidste ord, få slutreplikken i en diskussion og dermed tilsyneladende være den sejrendeI sista ögonblicket, nätt och jämnt i tid
Det sidste ord er ikke sagt, sagen er ikke afgjort -
4 hand
substantiv1. hånd (anatomi m.m.)Vi skakade hand med alla ungdomarna, vi tog alla i hand
Vi hilste på alle de unge, vi gav dem hånden
2. hånd (i overført betydn.)A. forstår ikke at omgås penge
L. er dygtig til det med heste
Vill du ta hand om mina barn så længe?
Vil du ta' dig af mine børn imens, tage hånd om dem, passe på dem?
3. rækkefølgeI första hand, i andra hand, i sista hand
Først og fremmest, i anden hånd, i sidste instans (sidst)
4. hånd i kortspil (sport, spil og leg)Vide noget på anden hånd, få at vide fra andenhånd
Lægge sidste hånd på noget, gøre noget færdigt
Slå hånden af nogen, holde op med at hjælpe nogen
Være for hånden, have noget lige ved hånden, have til rådighed
De kan tage hinanden i hånden, de er begge lige gode om det
-
5 hand
substantiv1. hånd (anatomi m.m.)Vi skakade hand med alla ungdomarna, vi tog alla i hand
Vi hilste på alle de unge, vi gav dem hånden2. hånd (i overført betydn.)A. forstår ikke at omgås pengeL. er dygtig til det med hesteVill du ta hand om mina barn så længe?
Vil du ta´ dig af mine børn imens, tage hånd om dem, passe på dem?3. rækkefølgeI första hand, i andra hand, i sista hand
Først og fremmest, i anden hånd, i sidste instans (sidst)4. hånd i kortspil (sport, spil og leg)5. Særlige udtryk med 'händer', se eget opslag!Særlige udtryk:Slå (skade) nogen, være voldelig over for nogenHa något i sin hand; Ha god hand med någon (något)
Have fuld kontrol over noget og kunne klare det fint; Tage sig af (håndtere) nogen (noget) på en god mådeVide noget på anden hånd, få at vide fra andenhåndLægge sidste hånd på noget, gøre noget færdigtSlå hånden af nogen, holde op med at hjælpe nogenVære for hånden, have noget lige ved hånden, have til rådighedDe kan tage hinanden i hånden, de er begge lige gode om det -
6 hand
bära hand på ngn Hand an jdn legen;ge ngn fria händer jdm freie Hand lassen;ha hand om ngt etwas verwalten ( oder besorgen);räcka ngn en hjälpande hand jdm hilfreich unter die Arme greifen;ta hand om ngn sich jds annehmen;ta hand om ngt etwas übernehmen; etwas in die Hand nehmen;efter hand nach und nach, allmählich;för fyra händer MUS vierhändig;ha för händer vorhaben;gjord för hand handgemacht, handgearbeitet;vara för handen vorhanden sein;i första (sista) hand in erster (letzter) Linie;ta ngn i handen jdn bei der Hand nehmen;ta ngn i hand jdm die Hand geben;de kan ta varandra i hand sie nehmen sich beide nichts;hyra i andra hand zur Untermiete wohnen;köpa i andra hand aus zweiter Hand kaufen;allt går honom väl i händer alles glückt ihm;bort med händerna! Hände weg!;vara kall om händerna kalte Hände haben;på egen hand auf eigene Faust;på fri hand aus freier Hand, freihändig;ge på hand anzahlen;på höger (vänster) hand zur rechten (linken) Hand, rechter (linker) Hand;komma mig till handa in meinen Besitz gelangen;till hands bei der ( oder zur) Hand;ligga nära till hands nahe liegen;under hand unter der Hand;ur hand i hand von Hand zu Hand;leva ur hand i mun von der Hand in den Mund leben;gå ngn ur händerna jdm entgehen;ge vid handen ergeben -
7 förbarma sig över
verbumDyrlæge forbarmede sig over egernunge, som han havde fundet i skoven
2. forbarme sig over noget, tage hånd om noget ingen vil haveVem vill förbarma sig över den sista köttbiten?
Hvem vil spise det sidste stykke kød?
-
8 förbarma sig över
verbumDyrlæge forbarmede sig over egernunge, som han havde fundet i skoven2. forbarme sig over noget, tage hånd om noget ingen vil haveVem vill förbarma sig över den sista köttbiten?
Hvem vil spise det sidste stykke kød?Særlige udtryk: -
9 man
man1 [man]1. (-nen; män[nen best]) Mann m;i var mans mun in aller (Leute) Munde;tre man drei Mann;han är mannen att er ist der Mann, um;på tu man hand zu zweit, unter vier Augen;det talas man och man emellan om att es geht das Gerücht ( oder Gerede), dass, man erzählt sich, dass;per man pro Kopf;till sista man bis auf den letzten Mannman2 [mɑːn] (-en; -ar) Mähne f -
10 σχίζω
Grammatical information: v.Meaning: `to split, to cut, to separate' (Pi., Hdt., Att. etc.).Other forms: Aor. σχίσ(σ)αι (Od.), pass. σχισθ-ῆναι (P 316), fut. - ήσομαι, act. σχίσω, perf. midd. ἔσχισμαι (hell. a. late).Derivatives: A. With unchanged root-auslaut: 1. σχίδα σχίδος σινδόνος, ῥῆγμα (cod. π-) H. like κλάδ-α acc. sg. (Schwyzer 507); if not Dor. or hell. nom. (Kretschmer Glotta 10, 170); as 2. member in ἀπο-, δια-, παρα-σχίδες pl. (rarely sg. - σχίς) f. `secessions, branchings etc.' (medic. a.o.). 2. σχίδ-αξ, - ᾰκος m. `split wood, piece of wood, splinter' (LXX, D. S. a.o.) with - ακηδόν, ὑπο- σχίζω - ακώδης (medic.); cf. χάραξ, κάμαξ a.o. 3. σχίδος την ἀπόσχισιν H.; but - σχιδής, e.g. in ἀ-, ἀκρο-, νεο- σχίζω (hell. a. late) directly from the verb. 4. σχίδ-ια ὠμόλινα H., Lat. schidia f. sg. `chip of wood' (Vitr.). 5. σχιδανός (as πιθανός) in σχίζω - πους (Arist.) = σχιζό-πους `with split feet, toes' (Arist.). -- B. With altered root-auslaut: 1. σχίζα f. `split wood, piece of wood etc.' (Hom., Ar., pap. a.o.), `shaft, javelin' (LXX,AP); from *σχίδ-ι̯α or adapted to σχίζω (Schwyzer 474); dimin. - ίον n. (Poll., Alciphr.); - ίας m. `lath, lath-like' (Cratin., Dikaiarch., hell. pap. a.o.). 2. σχιστός (ἄ- σχίζω etc.) `split' (Hp., Att.). 3. σχίσις ( ἀπό-, διά- a.o.) f. `split, carving' (Pl., Arist. etc.). 4. σχισ-μός ( δια-, περι-, ὑπο-, ἐν-) m. `id.' (A. Ag. 1149, Delph. inscr., pap. a.o.); - μα (also w. ἀπό-, διά- a.o.) n. `split, tear' (Arist., Thphr. etc.); - μή f. `id.' (LXX, H.); from - σμο-, - σμα or from σχιδ-μ- reshaped (Schwyzer 321 a. 493).Etymology: The above words form a system built on an IE basis, which was richly developed inside Greek. For closer comparison esp. the following form can be used: 1. ἀπο-σχίδ-ες = Skt. apa-chíd- f. `section, clipping'. 2. σχιστός = Lat. scissus (from * scid-to-s), Av. a-sista-; diff. Skt. chinná- (from *chid-ná-). 3. Aor. σχίσαι, - ασθαι: Skt. aor. midd. chit-s-i (cf. the reserved remarks in Schwyzer 751). 4. A trace of the old nasalpresent in Lat. sci-n-dō, Skt. chi-ná-d-mi, pl. chi-n-d-ánti `cut off, split' not retained in σκινδάλαμος etc. s.v.. On the other hand the yod-present σχίζω is isolated and is like the other verbforms notably a Greek. innovation. Against identification of σχίζεται and the Skt. pass. chid-yá-te Wackernagel Unt. 133. Beside σχίζω stands with full grade Lith. skíedžiu `separate, divide'. 5. Independent of σχίσις (innovation; cf. πίστις) is Skt. ví-chitti- `interruption'. -- Further cognates, a.o. Arm. c'tim (from * c'it-im) `tear itself, scratch', for Greek without direct interest, in Bq, WP. 2, 543 f., Pok. 920f., W.-Hofmann s. scindō w. lit. -- Lat. LW [loanword] scheda f. `stroke of papyrus' from *σχίδη (or σχίδα?; s. above A. 1), also `concept' through influence of schedium n. `unprepared speech, draft, scetch' = late- a. NGr. σχέδιον `id.' (on the meaning s. σχέδιος to σχεδόν), σχεδάριον; on this till Ital. schizzo, Fr. esquisse, NHG Skizze; s. Kretschmer Glotta 10, 168 ff. == Other words mentioned by Frisk but not cognate with σχίζω s.vv: σκινδαλ(α)μός, σκινδύλιον, σκιδαρόν, σκοιδ-.Page in Frisk: 2,838-840Greek-English etymological dictionary (Ελληνικά-Αγγλικά ετυμολογική λεξικό) > σχίζω
См. также в других словарях:
Prodigal Sista — Infobox Album | Name = Prodigal Sista Type = Album Artist = Beverley Knight Released = 17 August, 1998 19 April, 1999 (Re release) Recorded = 1997 / 1998 Genre = R B, Soul Length = 54:23 66:25 (Re release) Producer = Dodge Neville Thomas Pule… … Wikipedia
SistaGod — Sista God is a 2006 Trinidadian fantasy drama,the first in a trilogy by director Yao Ramesar. Narrated by Mari (the character Sista God herself), it chronicles her transition from a girl who cheats death to a harbinger of death itself. The film… … Wikipedia
Funky Diamonds — Origin Germany Genres Dance pop, R B Years active 1996–1999 Labels Sony BMG/Ariola … Wikipedia
Funky Diamonds — war die erste deutsche Girlgroup, die etwa zur gleichen Zeit wie die Spice Girls in Erscheinung trat. Sie waren außerdem die erste und erfolgreichste deutsche Girlgroup, die die Ideologie von Girlpower vertrat. Die Gruppe bestand ursprünglich aus … Deutsch Wikipedia
Timbaland — Birth name Timothy Zachery Mosley Also known as Timbo, DJ Timmy T Born March 10, 1972 (1972 03 10) (age 39) Norfolk, Virginia, U.S. Origin Norfolk … Wikipedia
Liste der Wettpaten, Showacts und Stadtwetten der Fernsehshow Wetten, dass..? — Die Liste der Wettpaten, Showacts und Stadtwetten der Fernsehshow Wetten, dass..? ist eine Aufstellung aller in der Fernsehsendung „Wetten, dass..?“ gezeigten Showacts, der Wettpaten sowie aller Repräsentanten der Stadtwetten und die Aktionspaten … Deutsch Wikipedia
Liste der Wettpaten, Künstler und Stadtwetten der Fernsehshow Wetten, dass..? — Die Liste der Wettpaten, Künstler und Stadtwetten der Fernsehshow Wetten, dass..? ist eine Aufstellung aller in der Fernsehsendung „Wetten, dass..?“ gezeigten Künstler, der Wettpaten sowie aller Repräsentanten der Stadtwetten und der Aktionspaten … Deutsch Wikipedia
Indo-Aryan languages — or Indic languages Major subgroup of the Indo Iranian branch of the Indo European language family. Indo Aryan languages are spoken by more than 800 million people, principally in India, Nepal, Pakistan, Bangladesh, and Sri Lanka. The Old Indo… … Universalium
Klarmann/Weber — (Irmgard Klarmann, * 27. Oktober 1957 und Felix Weber, * 1. Dezember 1960) sind ein deutsches Musikproduzenten und Songschreiber Team. Seit Ende der 1970er Jahre komponiert und produziert das Duo Musik für internationale Künstler. In den 1990er… … Deutsch Wikipedia
literature — /lit euhr euh cheuhr, choor , li treuh /, n. 1. writings in which expression and form, in connection with ideas of permanent and universal interest, are characteristic or essential features, as poetry, novels, history, biography, and essays. 2.… … Universalium
Boden Fortress — Infobox Military Structure name=Boden Fortress location=Boden, Norrbotten, Sweden caption=Rödberget Fort, part of Boden Fortress, seen from the north. The caponier ditch and the armored turrets are clearly visible, as well as the magnificent view … Wikipedia
